…Mads Odgård, der betragtes som en ledende figur blandt danske designere, etablerede sin designvirksomhed i 1988. Lige siden har han demonstreret sin store kapacitet som formgiver af lamper, bygningskomponenter, audiovisuelt udstyr, møbler, køkkenudstyr, porcelæn, bestik og biler for en bred kundekreds blandt både danske og udenlandske virksomheder. Odgård stiller store krav til sig selv og mener, at produktdesign udelukkende har sin berettigelse, hvis det forbedrer det, der allerede eksisterer, og hvis det giver brugeren en spontan glæde.
»Jeg er tiltrukket af stort set alle typer af opgaver, men ikke mindst belysning har altid interesseret mig meget. Mine øjne er meget lysfølsomme, og især i vinterhalvåret i Danmark, når solen står lavt, kan jeg opleve dagslyset som meget generende. På den tid af året bruger skandinaver meget kunstlys, som det er vigtigt behandles rigtigt,« siger Mads Odgård. Samarbejdet med Lous Poulsen blev indledt sidst i 80’erne og har dermed fungeret i nærved 28 år. Gennem årene har Odgård tegnet flere indendørs armaturer, men især gadearmaturet Icon, som blev lanceret i 2003 og senere udvidet til en serie, slog hans navn fast som en af Louis Poulsens mest betydende designere. Endnu et gadearmatur fra hans hånd, MO500, blev lanceret i 2008, og AL600, der er udviklet specielt til belysning af tunneler, blev en del af sortimentet i 2010.
Ideen til “ICON” fik Mads Odgård ved at studere markedets eksisterende gadelamper: »Det gik op for mig, at for langt de fleste gadelygter gælder det, at du ikke kan se, hvor lyset kommer fra. Men når du kommer tættere på, bliver du pludselig blændet. Mit krav til Icon var derfor, at dens lysudsendelse skulle være identificerbar. Mit næste krav var, at lyset fra lygten skulle svare til månens skær. Begge krav imødekommes af Icons lysende overflade, som allerede på lang afstand afslører lygtehovedets geometri og lysets nedadrettede karakter.«
Sideløbende med de udendørs armaturer har Mads Odgård altid arbejdet med og været optaget af indendørs belysning. Og også her gælder det, at lamperne skal være simple, men raffinerede. »Mange betragter mig som en minimalistisk designer. Selv vil jeg nødigt sættes i kategori, men jeg vedstår, at jeg altid tilstræber, at mine lamper – og andre produkter – opnår en enkelthed i udtrykket på trods af eventuelle komplicerede funktioner. Jeg har altid været bevidst om betydningen af at styre lyset. Ikke ved at dæmpe det eller ved at anvende så mange skærme, at lyset hindres i at komme ud. I stedet søger jeg at opnå en logisk lysudsendelse og en ærlig udformning af armaturet. Samtidig er det lige så vigtigt i indendørs belysning, at man fornemmer, hvor lysudsendelsen kommer fra, så man ikke overraskes af blænding.«
»I udviklingen af “ABOVE” gav jeg mig selv den udfordring at skabe en lampe, der rummer det hele i én form. Lyset skulle være både nedad- og opadrettet, og selve formen skulle gerne have fat i ledningen,« fortæller Odgård. Bestræbelserne er lykkedes. Med sin klare, geometriske kegleform fremstår Above grafisk præcis, og den utraditionelt udformede top, der både fungerer som håndtag og reflektor, tilfører lampen en forfriskende og uhøjtidelig appeal. Lampen udsender et rigeligt nedadrettet lys, og det opadrettede lys rammer oversiden af bueformen, hvorfra det reflekteres, så der opnås en elegantog diskret markering af hele lampen.
ABOVE lanceres i fire størrelser og i hvid og sort. Skærmen er halvmat på den ydre flade, mens indersiden har en anelse mere glans for at sikre den helt rigtige refleksion af lyset. Hvis pendlen skal placeres over et spisebord eller lignende steder er det nemt at montere den medfølgende, matte plade oppe i skærmen, som forhindrer, at man kan se lyskilden. Den mindste størrelse er velegnet flere sammen, eksempelvis over køkkenborde. Stofledningen på både den sorte og den hvide udgave er sort – som er den farve, ledninger ifølge Odgård bør have.
Above fremstår afklaret og enkel, men som bekendt ligger der oftest mange overvejelser bag tilsyneladende simple produkter. »Den nye pendel udtrykker essensen af mit mantra: ’Hvor enkelt vover du at designe?’
I designprocessen søger jeg altid at fjerne fremfor at tilføje, og det giver mange fordele. Det muliggør for eksempel repetition, hvis betydning jeg er blevet opmærksom på i mit arbejde med blandt andet gadelamper og bestik. Det er afgørende, at også det negative rum, der opstår mellem pendler på en stribe fungerer æstetisk. Dén test består Above, der med sin ultraenkle geometri fint kan hænge tæt over borde i restauranter eller på cafeer,« fortæller Odgård.
At udvikle belysningsarmaturer er både tidskrævende og kompliceret, og Louis Poulsen tilstræber derfor at have langvarige samarbejder med designere. Odgård er et godt eksempel på, hvor gavnligt det er for designprocessen, at designeren kender virksomheden indefra: »Jeg har et indgående kendskab til Louis Poulsens idégrundlag og filosofi og har gennem alle årene haft mange samtaler med sælgere, produktions- og marketingfolk. Jeg kender virksomhedens spidskompetencer og derfor kan derfor tænke både materialer og produktionsmetoder på fabrikken i Vejen ind parallelt med den tidligste formgivning. Allerede i udgangspunktet vidste jeg, at pendlens skærme skulle udføres i aluminium, trykkes op i hånden og dernæst pulverlakeres,« forklarer Odgård og afslutter med en sidste pointe: »Det er mit håb, at Above vil blive modtaget som en enkel, underspillet lampe, der samtidigt udstråler poesi. Men hvis man ikke bemærker den, men bare registrerer, at belysningen er behagelig og tilstrækkelig, er er det også fint for mig. Funktionaliteten er altafgørende!«
Det var Vesterbros morgenlys, som for alvor fik designeren Mads Odgård til at opdage, hvordan byen i virkeligheden så ud. I dag er han manden bag de lamper, som lyser det meste af København op.
Kimen til min interesse for lys blev lagt, da jeg som helt ung arbejdede som mælkekusk for mejeriet Enigheden. Siden jeg var lille, havde jeg lidt af damp – eller været utilpasset, som man kaldte det dengang – men som 20-årig fandt jeg ud af, at jeg kunne styre sygdommen ved at stå op om natten og arbejde i 6-8 timer indtil midt på formiddagen. Når jeg havde fri, passede det med, at jeg skulle møde på arkitektskolen, hvor jeg studerede dengang.
Som mælkekusk stillede jeg op ude i Nordvestkvarteret, hvor Enigheden lå, ved totiden og læssede lastbilen med mælk. Og så kørte jeg ud til små kiosker, bagere, skoler og ismejerier.
JEG MINDES IKKE , at byen var lyst op af gadelamper dengang. De har selvfølgelig været der, men de havde ingen betydning for gadebilledet. Tværtimod var der mange lange, mørke stræk på en gade som Istedgade. De første hundrede meter fra Hovedbanegården var fuld af neonlys, men så snart man nåede Gasværksvej, var der mørkt. Det var kun lyset fra værtshusene, fra portene og fra lejlighederne, som lyste gaden en smule op.
Når det er mørkt, kan man ikke mærke, om en gade er bred eller smal. Man kan heller ikke skelne det røde hus fra det gule. Og det er umuligt at se, hvor stor afstand der er mellem husene. Det hele er bare sort uhygge. Men når lyset langsomt kommer ind fra øst, sker der noget. Pludselig bliver alle byens relieffer tydelige.
DET VAR DET tidlige morgenlys fra mælkeruterne, som for alvor åbnede mine øjne for, hvordan København egentlig ser ud. Mens jeg bevægede mig fra sted til sted, opdagede jeg, hvor høje bygningerne var, og hvordan husene adskilte sig fra hinanden. Det var, som om lyset åbnede gaden for mig. Og det gjorde mig helt lykkelig at opleve det morgen efter morgen.
DENGANG TÆNKTE JEG ikke fagligt på lys. Men i virkeligheden havde jeg nok allerede fået den første spæde ide til de Icon-lamper, som jeg nu har lavet til København og andre byer i verden.
Målet med den lampe har været, at den skal lyse op uden at blænde – nøjagtig ligesom månen gør. Det ønske stammer nok helt tilbage fra 1980, hvor jeg flyttede ind i min første københavnerlejlighed, en etværelses i stuen på Kalkbrænderivej.
Det var en meget mørk gade dengang, men lige uden for mit vindue hang der en lampe. Gennem det lagen, som jeg brugte i stedet for et gardin, lignede det en måne. Jeg tror, at månen har en god psykisk effekt på de fleste. Der er noget trygt ved den«.
